onsdag den 24. oktober 2012

Hjælp til smartboard

Når man nu har fået et smartboard i klassen, kan man få brug for hjælp eller inspiration til hvordan man kan bruge det i undervisningen. Her er et par nyttige links:
Smart Exchange er et site, hvor lærere stiller deres smartboardmaterialer til rådighed for andre. Du opretter dig som bruger og kan så bruge eller lade dig inspirere af en lang række materialer til forskellige fag og aldersgrupper.
Smartboardskolen er en blog, der er tænkt som en hjælp til den nye bruger af smartboard. Kort sagt: en værktøjskasse eller web-manual, hvor man kan lære "hvordan".

Interaktive whiteboards

De interaktive whiteboards dukker op i klasselokalerne i stor stil i disse år. De interaktive whiteboards/tavler kaldes ofte Smartboards selv om det egentlig er et mærke/navn på en type IWB. Jeg vil i mine indlæg kalde det smartboard, da det er det vi arbejder med på min skole.
Vi fik sat smartboards op i flere klasser i september 2012 og jeg kan høre på mine kollegaer at det har været en blandet fornøjelse. Mange oplever tekniske forhindringer - hvordan er det lige det virker og hvad skal vi bruge det til? Det er vigtigt, at man først sætter sig ind i den grundlæggende brug af smartboardet - tænd/sluk niveau. Dernæst skal man lære den medfølgende software, Notebook 10, at kende. Der bør også gives plads til og mulighed for vidensdeling kollegaer i mellem. Det kan fx foregå i fagteams.
Optimalt set skal smartboard opfattes som et redskab, man bruger i undervisningen på linje med lommeregner, papir og blyant. Det er et meget fleksibelt redskab, da du kan fylde lige præcis det indhold i, du har brug for til den pågældende lektion. Smartboards kan bidrage væsentligt til at nå målet: At inddrage IT i undervisningen og gøre eleverne til kompetente brugere af IT.